Salgs- og leveringsvilkår

Forsiden / Salgs- og leveringsvilkår

STANDARD SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER
1. Generelt
Disse salgs- og leveringsbetingelser gælder for enhver aftale om levering af varer og tjenesteydelser mellem MARIENDAL IT A/S (i det følgende
benævnt MARIENDAL IT A/S) og Køber uanset hvad end der måtte være anført i Købers leveringsbetingelser, fakturaer, ordrebekræftelser eller
lignende, medmindre andet forudgående skriftligt er aftalt mellem parterne.
 

2. Priser
Alle priser er opgjort i Danske Kroner og eksklusiv moms, medmindre andet udtrykkeligt er angivet i tilbuddet.
Eventuel afregning til CopyDan foretages af MARIENDAL IT A/S, medmindre Køber er registreret hos CopyDan, og har meddelt MARIENDAL IT
A/S dette.
MARIENDAL IT A/S forbeholder sig retten til at regulere priserne forholdsmæssigt indtil leveringsdagen, såfremt der sker stigning i fragt, forsikringspræmier, told, vareafgifter, gebyrer, skatter, valutakurser eller andre forhold, som MARIENDAL IT A/S ikke har indflydelse på.
Afgivne tilbud er gældende i 14 dage efter afgivelsestidspunktet. Tilbud og disses indhold må ikke helt eller delvis formidles til tredjemand uden
MARIENDAL IT A/S’ forudgående skriftlig samtykke.
MARIENDAL IT A/S forbeholder sig retten til at foretage prisændringer i det fremsatte tilbud, såfremt tilbuddet delvist accepteres eller såfremt der
foreligger uoverensstemmende accept.
 

3. Betaling
MARIENDAL IT A/S betalingsbetingelser er som angivet på faktura. Er betaling ikke MARIENDAL IT A/S i hænde senest på forfaldsdatoen, forbeholder MARIENDAL IT A/S sig retten til at forrente fakturabeløbet i henhold til renteloven indtil betaling finder sted.
MARIENDAL IT A/S forbeholder sig retten til at opkræve rykkergebyr på kr. 100 for hver rykkerskrivelse samt et kompensationsgebyr på kr. 310.
Købers indbetalinger afskrives først på tilskrevne forfaldne renter og omkostninger, herefter på gælden. Køber er ikke berettiget til at modregne eller
tilbageholde eventuelle modkrav og fordringer af nogen art, eller dele af købssummen til MARIENDAL IT A/S, som ikke er skriftligt anerkendt af
MARIENDAL IT A/S.
Såfremt levering udskydes grundet forhold hos Køber af nogen art, er Køber forpligtet til at betale til MARIENDAL IT A/S som om levering var
sket til aftalt tid. MARIENDAL IT A/S kan ved skriftlig meddelelse fravige dette.
Fakturering af hardware og software sker ved den fysiske levering. Fakturering af timelønsarbejde sker umiddelbart efter arbejdets udførelse.

4. Ejendomsforbehold
MARIENDAL IT A/S forbeholder sig ejendomsretten til det leverede, indtil hele købesummen inkl. leveringsomkostninger samt renter og evt.
inddrivelsesomkostninger er fuldt ud erlagt.

5. Levering
MARIENDAL IT A/S kan ikke gøres erstatningsansvarlig i tilfælde af forsinkelse, ligesom Køber ikke kan hæve købet ved forsinkelse.
Enhver angivelse af leveringstid er skønsmæssigt ansat og derfor angivet omtrentligt. Levering sker ab MARIENDAL IT A/S’ lager.
Risikoen overgår til Køber ved varens levering.
Forsendelse sker ved brug af Dynamic Parcel Distribution (DPD). Levering af varen sker ved overgivelse til DPD eller overgivelse til anden speditør, uanset om denne blot formidler transporten eller selv forestår denne. Levering sker for Købers regning. Leveringsomkostninger er fragt: kr.: 65,-
pr. forsendelseskolli (palle dog kr. 400,-), samt forsikringsgebyr 0,2 % af købssummen,- tillægges alle leverancer fra MARIENDAL IT A/S medmindre andet er aftalt. Eventuelt efterkravsgebyr kr. 30,- tillægges yderligere. Såfremt Køber ikke rettidigt har opfyldt de indgåede aftaler eller på
anden måde har forsinket leveringens udførelse, f.eks. ved tilføjelse til eller ændring i ordren, er MARIENDAL IT A/S berettiget til enten at forlænge leveringstiden, eller at hæve købet.

6. Leveringsbestemmelser ved afhentning
Såfremt varer bestilt til afhentning ikke afhentes inden for 3 arbejdsdage efter bestillingens afgivelse, er MARIENDAL IT A/S berettiget til at fremsende det bestilte for Købers regning og risiko under de i ovenstående gældende betalings- og leveringsbetingelser, pålagt kr. 100,- i gebyr.

7. Købers forhold
MARIENDAL IT A/S er berettiget til at annullere ikke effektuerede ordrer, såfremt Købers økonomiske forhold efter MARIENDAL IT A/S’ opfattelse ikke berettiger til de fastsatte betalingsbetingelser, eller såfremt Køber ikke overholder betalingsbetingelser vedrørende tidligere leverancer.

Nærværende forbehold træder i kraft medmindre Køber straks eller efter skriftligt at være anmodet derom, betaler for alle tidligere leverede varer og forudbetaler endnu ikke effektuerede ordrer. MARIENDAL IT A/S kan stille krav om sikkerhedsstillelse i form af bankgaranti eller lignende.

MARIENDAL IT A/S forbeholder sig retten til at indhente kreditoplysninger vedrørende Køber, og er berettiget til at nægte accept af afgivet ordre, hvis kreditoplysningerne ikke er tilfredsstillende. Såfremt Køber ikke gør indsigelser overfor fremsendt ordrebekræftelse, er denne at betragte som
specifikation af den konkrete leverance. Enhver leverance fra MARIENDAL IT A/S der er stilet til en fysisk person, kan af MARIENDAL IT A/S
betragtes som ansvarlig debitor, uanset om vedkommende måtte drive virksomhed i selskabsform.
 

8. Produktinformation
Der tages forbehold for trykfejl og ændringer i produktinformation opgivet i brochurer og øvrigt salgsmateriale. Eventuelle trykfejl og ændringer kan
ikke gøres gældende over for MARIENDAL IT A/S.
 

9. Produktændringer
MARIENDAL IT A/S forbeholder sig ret til uden varsel at ændre produkterne eller dele heraf, såfremt dette sker uden ulempe for Køber.
 

10. Ansvarsbegrænsning
Et erstatningskrav over for MARIENDAL IT A/S kan ikke overstige fakturabeløbet for den købte genstand. MARIENDAL IT A/S kan i intet tilfælde gøres erstatningsansvarlig for driftstab, tabt fortjeneste eller andre indirekte eller afledte tab. Medmindre andet er skriftligt aftalt, har MARIENDAL IT A/S intet ansvar for skade på fast ejendom eller løsøre, herunder produkter fremstillet af Køberen. MARIENDAL IT A/S er alene ansvarlig
for personskade, når det dokumenteres at skaden skyldes fejl eller forsømmelse begået af MARIENDAL IT A/S eller af nogen, MARIENDAL IT
A/S er ansvarlig for.

11. Produktansvar
I det omfang andet ikke følger af dansk rets ufravigelige regler om produktansvar, kan MARIENDAL IT A/S ikke gøres erstatningsansvarlig for
noget tab, herunder, men ikke begrænset til, avancetab, tabt arbejdsfortjeneste, tabt goodwill eller andre indirekte tab, og dog maksimalt kr. [policebeløb].

MARIENDAL IT A/S kan aldrig gøres ansvarlig for ændringer i tekniske specifikationer fra producenternes side. Sådanne krav skal rejses mod
producenten og ikke MARIENDAL IT A/S.

12. Hosting og tredjemandsydelser
MARIENDAL IT A/S bestræber sig på en så høj oppetid, som muligt.
I tilfælde af servernedbrud, strømsvigt, hackingangreb, eller øvrige omstændighed der bevirker, at den hostede hjemmeside ikke kan tilgås, kan
MARIENDAL IT A/S ikke gøres erstatningsansvarlig herfor, ligesom Køber ikke kan annullere hostingaftalen, medmindre nedetiden måtte overstige
5 sammenhængende dage.

E-ydelser er ydelser, som er leveret til Køber af en tredjemand og hvor MARIENDAL IT A/S alene har formidlet ydelsen mellem Køber og tredjemand.

MARIENDAL IT A/S kan under ingen omstændigheder gøres erstatningsansvarlig ved e-ydelser, herunder, men ikke begrænset til, tredjemands
manglende fornyelse af domænenavne, nedetid som følge af hackingangreb, servernedbrud, strømsvigt eller øvrige forhold, der måtte føre til nedetid, tab af data eller andre tab såvel direkte som indirekte.

Dersom e-ydelsen måtte lide af fejl eller mangler, da kan Kunden ikke gøre mangelsbeføjelser gældende over for MARIENDAL IT A/S.

13.Reklamation
Køber er forpligtet til straks at undersøge varen ved dens modtagelse, herunder at undersøge om varens kvalitet og mængde svarer til det aftalte.
Såfremt varen ikke kvalitets- eller mængdemæssigt svarer til det aftalte, er MARIENDAL IT A/S berettiget til at om- og/ eller efterlevere. Konstaterer Køber, at varen lider af transportskader eller at der er uoverensstemmelse mellem fragtbrevets angivne kvantum og det fysisk modtagne kvantum, påhviler det Køber på varemodtagelsestidspunktet at fremføre skriftlig begrundet forbehold over for transportøren med erstatningskrav.

Køber skal reklamere straks over for MARIENDAL IT A/S ved skriftlige meddelelse, hvori manglen består. Såfremt Køber har opdaget eller burde
have opdaget manglen og undlader at reklamere som anført, kan Køber ikke senere gøre manglen gældende. Forandringer eller indgreb i det købte
uden MARIENDAL IT A/S’ skriftlige samtykke fritager MARIENDAL IT A/S for enhver forpligtelse. Såfremt MARIENDAL IT A/S anmoder
derom, skal Køber umiddelbart efter reklamationen, for Købers regning og risiko, returnere den mangelfulde vare til MARIENDAL IT A/S’ forretningssted.

MARIENDAL IT A/S forbeholder sig retten til kun at kræve den defekte del returneret.
Hvis MARIENDAL IT A/S ikke finder fejl eller mangler ved undersøgelse af den reklamerede vare, er MARIENDAL IT A/S berettiget til at sende
denne retur samt opkræve Køber rimelige omkostninger i forbindelse med undersøgelsen og forsendelsen af varen.

14. Returnering
Returnering af varer kan alene ske efter forudgående skriftlig aftale med MARIENDAL IT A/S.
Aftalte returforsendelser skal være i ubrudt og ubeskadiget original emballage og udleveret RMA. Nr. skal være vedlagt.
Ikke lagerførte varer returneres kun, hvis der viser sig mangler ved de leverede varer. Ved returnering af lagerførte varer, forbeholder MARIENDAL
IT A/S sig retten til at reducere det krediterede beløb med 15 % af den fakturerede pris. Prisudgangspunktet er den laveste af pris på akturatidspunktet og dagsprisen.

Enhver returnering af varer sker for Købers risiko og regning, og pålignes håndteringsgebyr på kr. 100,- samt transportomkostninger.
Returneres varen uden aftale med MARIENDAL IT A/S, vil varen returneres til Køber.

Returnering af varer i uoriginal eller brudt emballage afvises og returneres automatisk.

15. Returnering ved efterkravsforsendelser
Ovenstående returneringsbestemmelser (pkt.14) er ligeledes gældende for efterkravsforsendelser, som ikke indløses.

16. Garanti
Garantireparationer foretages udelukkende såfremt der ikke er restance til MARIENDAL IT A/S. Fejlsøgning af komplekse fejl, reetablering af
fejlbehæftet server eller arbejdsplads, herunder genindlæsning af sikkerhedskopi, er ikke omfattet af garantien.

17. Tvister
Enhver tvist mellem MARIENDAL IT A/S og Køber skal afgøres efter dansk ret med Retten i Aalborg som værneting.

18. Force Majeure
Skulle levering være forhindret på grund af force majeure, fritager det MARIENDAL IT A/S for ethvert ansvar, og MARIENDAL IT A/S forbeholder sig ret til helt eller delvis at annullere købet, eller udskyde leveringen med den af forhindringen forårsagede forsinkelse ud over den i aftalen
fastsatte leveringsfrist. Under force majeure henhører bl.a. arbejdskonflikter, krig eller militærindkaldelse, blokade, afspærringer, politiske uroligheder, statsindgriben af en hvilken som helst art, mangel på drivkraftmidler eller omstændigheder i øvrigt, som ligger uden for MARIENDAL IT A/S’ kontrol, og som påvirker MARIENDAL IT A/S’ muligheder for at opfylde sine leveringsforpligtelser.